"
Pool

2 uger på mallorca – hvad med poolen?

Hvordan sikrer man at poolen stadig er blå og klar når man kommer hjem efter 2 ugers sommerferie sydpå?

Inden afrejse anbefales det at returskylle sandfilteret – justere klorniveauet op til 5 mg/l med HTH klor samt justere pH til 7,0.

Inden afrejse tilsætter man en dosis Saniklar Natural Blue til Poolen.
Ved afrejse tilsættes en Saniklar Maxi 6000 Holiday Tablet til poolens skimmer – den passer poolen i 2-3 uger.
1 Holiday Tablet passer til 20-25 m3 vand.

Det forudsættes at cyanursyre niveauet inden tilsætning af ferie tabletten IKKE er over 25 mg/l.

Cyanursyre måles med en SmartTester eller hos Saniklar/HTH forhandleren når kunden kommer ind med en vandprøve. Klorprodukter, der indeholder cyanursyre, kaldes også for stabiliseret klor eller organisk klor.For at undgå en klorlås i poolen bruger de fleste poolejere i Danmark HTH-klor, som er ustabiliseret klor uden cyanursyre. I samme serie findes også Saniklar Super Boost Granulat, Saniklar Day Tabs  eller Saniklar Tempo Sticks.Alt klor købt i lavprishuse og byggemarkeder er stabiliseret klor! Derfor skal indholdet af cyanursyre altid måles hos kunder, der har brugt produkter, som er købt hos disse forhandlere.

FORSKELLIGE TYPER AF KLOR

Der findes forskellige klortyper såsom flydende klor samt tørklor (pulverklor). Hos Wendt & Sørensen A/S har vi valgt at specialisere os i tørklor, som findes i 3 forskellige kemiske sammensætninger: Calciumhypoklorit, Diklor og Triklor.

Calciumhypoklorit (HTH-klor) er ustabiliseret klor, som er bundet til kalk – dvs., at kloren ved tilsætning frigiver kalk til vandet. Kalken bevirker, at pH-værdien stiger en anelse, og derfor bruger man pH Minus. Ustabiliseret klor indeholder ikke cyanursyre, så man kan IKKE få klorlås i en HTH-pool, men genbruge det samme vand igen og igen.

Diklor (Troclosen) og Triklor (Symclosen) kaldes også for stabiliseret klor. Det er klor, som er bundet til det organiske stof ved navn cyanursyre. Man skelner mellem to typer af stabiliseret klor; Diklor (hurtigt opløseligt) og Triklor (langsomt opløseligt). Fælles for dem begge er, at ca. 50% af vægten udgøres af cyanursyre, som bliver tilbage i vandet, når kloren er væk. Cyanursyre op til 30 mg/l beskytter poolens klor mod nedbrydning fra solens UV-stråler, men fra 50 mg/l og op virker den som en klorlås. Det betyder, at du kan måle klor i poolvandet, men kloren er låst af cyanursyren og virker ikke. Derfor ser man ser ofte algeangreb i pools, der anvender stabiliseret klor.

Hvis man anvender Maxi 2000- eller Maxi 2500-tabletter i sin pool (Triklor) er det derfor vigtigt, at indholdet af cyanursyre i poolen jævnligt måles og fortyndes ved at udskifte vand, når niveauet overstiger 30 mg/l.

Uanset klortype er det vigtigt at måle pH- og klorværdien jævnligt for at sikre en effektiv desinfektion af poolvandet. Nye poolejere anbefales at lave en logbog, hvor pH- og klormålingerne noteres samt hvor meget pH Minus og klor, de har tilsat. I starten bør de måle næsten dagligt for at få et overblik over poolens behov for tilsætning af pH Minus og klor.