"
Serviceagenter

Regler for vildmarksbad

På grund af stillestående vand (intet filteranlæg), ikke rengøringsvenlige overflader som f.eks. træ eller materialer (brændefyr, der ikke tåler klorprodukter), er der en stor risiko for, at vildmarksbade og andre lignende bade kan give hygiejniske problemer. Derfor bør følgende retningslinjer følges af medlemmer af Feriehusudlejernes Brancheforening.

RETNINGLINJER FOR VILDMARKSBADE OG LIGNENDE BADE
Når der udlejes et hus med vildmarksbade eller lignende bade, hvor gæsterne selv skal stå for opfyldning og opvarmning, skal der laves en korrekt doseringsvejledning for tilsætning af hygiejnetabletter.
For at kunne lave denne vejledning er det derfor meget vigtigt at få oplyst, hvor mange liter vand badet kan indeholde.
Hos Wendt & Sørensen A/S bestiller du disse doseringsvejledninger.

OBS: Vildmarksbade og lignende bade må kun tages i brug, når der foreligger en doseringsvejledning til badet.

Ud over doseringsvejledningen udarbejdes der en vejledning i håndtering af badet (vandpåfyldning, opvarmning, tømning efter brug samt rengøring).

VIGTIGT! Af hygiejniske årsager må vildmarksbade og lignende bade kun udlejes, såfremt de er plastbehandlede indvendigt.

For at kunne tømme badet totalt skal der være bundafløb.

Vildmarksbadet skal tømmes og rengøres efter brug. Begrundelsen for dette er, at der i det brugte badevand vil ske en kraftig opformering af bakterier - blandt andet den sygdomsfremkaldende Pseudomonas aeruginosa.

Af hensyn til eventuelle klager skal forbruget af hygiejnetabletter indføres i tilsynsrapporten.
Det er ejerens ansvar, at de anvendte materialer til vildmarksbadene og lignende bade kan tåle klorholdige produkter.
Såfremt vildmarksbade eller lignende bade ikke kan opfylde disse krav, skal de være aflåst, når huset er udlejet.

OBS! Er vildmarksbadet forsynet med cirkulation, filteranlæg, vandmassage, luftdyser eller lignende, er det i forbindelse med udlejning ikke et vildmarksbad, men en tømmespa.