"
Spa

pH-værdien i spa

Hvis kunden eksempelvis måler en pH-værdi på 7,8, tilsætter pH Down, og dagen efter stadig måler en for høj pH-værdi, skyldes det, at alkaliniteten i vandet er for høj og IKKE, at pH Down ikke virker.
Samtidig kan kunden opleve, at vandet er en smule uklart.

Alkaliniteten er vandets pH-buffer - dvs. jo større buffer, jo større er vandets modstand overfor ændringer af pH. Du kan læse mere om alkalinitet nederst.

For at justere alkaliniteten følges disse trin:

  1. Indledningsvist måles alkaliniteten (TA) med en digital SmartTester eller med teststrips.

  2. Alkaliniteten justeres til 80-120 mg/l. Brug spaberegneren for at afmåle den korrekte mængde.

  3. Når alkaliniteten skal sænkes, er det vigtigt, at pumpen er slukket, så vandet i spaen er helt stille, inden SpaCare Alka Down tilsættes, og imens det virker (4 timer).

  4. Efter 4 timer startes cirkulationspumpen igen, og efter 30 min. foretages en kontrolmåling af alkaliniteten.

  5. Afslutningsvis måles pH-værdien med en digital SmartTest eller tablettester (ikke med strips). pH-værdien justeres til 7,0-7,4 med enten SpaCare pH Up eller SpaCare pH Down.

Hvad er alkalinitet?

Når man snakker om alkaliniteten i vandet, er det et udtryk for mængden af alkaliske salte i vandet (eks. karbonat og bikarbonat).

I Danmark er vandets alkalinitet som udgangspunkt høj grundet de mange hårdhedssalte, vi har i jorden.

Det ideelle alkalinitetsniveau i badevand ligger mellem 80-120 mg/l. Dette niveau er vigtigt at opretholde for at stabilisere vandets pH-værdi. Vi anbefaler at bruge enten vores SmartTester eller vores teststrips til måling af alkalinitet.

  • En for høj alkalinitet gør det vanskeligt at sænke vandets pH-værdi og holde den nede, og samtidig kan vandet blive grumset og "boble".

  • En for lav alkalinitet vil også gøre det vanskeligt at stabilisere pH-værdien, og der vil samtidig være en øget risiko for kalkudfældninger og korrosioner på spabadet.

Brug spaberegneren for info om hvor meget, der skal bruges af enten SpaCare Alka Down eller SpaCare Alka Up for at justere pH-værdien i spabadet.