"
Spa

Rent rørsystem

Problemer opstår primært i spabade, hvor der ikke er tilstrækkeligt med desinfektionsmiddel i vandet. Hvis klorindholdet er 0 mg/l, så bliver det organiske materiale, der vaskes af de badende, ikke oxideret (fjernet) af kloren og vil i stedet sætte sig i rørsystemet.

Bakterier lever af organisk materiale, og de vil derfor sætte sig, og der dannes en bakteriekoloni. En spa kan se ren ud på overfladen, men hvis der er bakterier i det skjulte rørsystem, kan vandet ikke holdes bakteriefrit!

Der skal sikres, at der altid er tilstrækkeligt med desinfektionsmiddel i spabadet - også når der ikke bades - og vandet holdes i balance (pH-værdi og alkalinitet), så er rørsystemet rent.
Men hvis man glemmer at tilsætte desinfektionsmiddel - også kortvarigt - vil der hurtigt dannes et lag af bakterier i spaens rørsystem.

Derfor er det vigtigt, at man 2-4 gange om året (når der alligevel skal skiftes vand) tilsætter 1 flaske (500 ml) SpaCare Pipe Cleaner Plus til spabadet (1000-3000 l vand) og følger instruktionen på produktet.

Pipe Cleaner Plus er en skurebørste, som effektivt fjerner aflejringer af hudfedt, hår og lignende samtidig med, at spaen desinficeres. Den brune snavskant, der oftest dannes i vandlinjen efter rensning af rørsystemet, kan nemt fjernes ved at anvende SpaCare SpaClean Spray.

SpaCare Pipe Cleaner Plus er til store udendørs spa med mindst 1000 l vand. Til de små indendørs spabade (jacuzzier) anvendes SpaCare Pipe Cleaner.

OBS! Når der tilsættes plejemidler til spabadet, skal cirkulationspumpen (massagepumpen) være tændt, mens luftindblæsningen skal være slukket.

Se eventuelt vores video om vedligeholdelse af spaen her .