"
Pool

Hvordan måles klor, pH & alkalinitet?

De 3 vigtigste målinger for en poolejer, der bruger HTH-klor, er: pH, klorværdi og alkalinitet (TA), som alle kan måles med følgende:

  • Scuba 3S (photometer) giver de mest præcise målinger af klor (frit og bundet), pH, cyanursyre og alkalinitet.

  • Pooltester (håndryster), der med DPD nr. 1-tabletter måler frit klor, med DPD nr. 3-tabletter måler total klor og med pHenol Red-tabletter, der måler pH.

    Til kontrolmåling af alkalinitet kan anvendes teststrips , der kan måle TA.

    Det er vigtigt, at testtabletterne ikke berøres med fingrene, da det giver forkerte målinger. Derudover skal vandet fra testeren altid hældes i kloak – ikke i poolen. Husk, at på tabletter til photometer, er teksten skrevet med sort, og på tabletter til håndryster er teksten med grønt!

FOR DEMONSTRATION KAN DU MED FORDEL SE VIDEOER OM KVALITETSMÅLINGER AF POOLVANDET I VORES VIDEOBIBLIOTEK.

Badevandets idealværdier

Jo oftere man måler og justerer sin vandkvalitet, jo flottere pool får man. Hvis man vil være 100% sikker på, at vandet er bakteriefrit, inden man hopper i, så bør man måle pH- og klorværdierne.

I en HTH-pool vil nedenstående værdier være din sikkerhed for rent badevand. Bruges der stabiliseret klor, bør cyanursyre (Cya) også måles. I en privat udendørs pool behøver man IKKE at måle bundet klor.

  • pH-værdi (min-max): 7,0-7,4

  • Frit klor (min-max): 1,0-5,0 mg/l - det anbefalede niveau er dog 1,0-3,0 mg/l

  • Bundet klor: så lav som muligt og maksimalt 0,5 mg/l

Hvis de målte værdier ligger udenfor disse intervaller, justeres der og efter 4 timer foretages en ny kontrolmåling. Cirkulationspumpen skal være tændt!